Professor slår koldt vand i blodet efter skovbrand ved Skagen: »Vi er ikke særlig brandudsatte i Danmark«

Den aktuelle og ret voldsomme naturbrand umiddelbart syd for Skagen er kun én i en længere række af ofte langt større skov- og naturbrande i Danmark gennem historien. Tag bare den knastørre juni i 1959, da adskillige kvadratkilometer skov futtede af i Nørlund Plantage i Midtjylland samt i omfattende naturområder på vadehavsøen Rømø – den måske mest brandhærgede sommer i nyere danmarkshistorie. Men trods tiltagende global opvarmning og storstilede planer om at plante væsentlig mere skov herhjemme, er brandfaren ude i naturen næppe stigende i Danmark. Det vurderer nationens måske største ekspert på området, professor emeritus Jørgen Bo Larsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet og rådgiver for både den danske regering og Europa-Kommissionen i skov- og klimastrategi. Hans overordnede budskab lyder: »Vi er ikke særlig brandudsatte i Danmark.« Men når skov- og naturområder endelig bliver forvandlet til flammehav herhjemme, er flere forhold typisk gået op i en højere enhed, forklarer han. Det handler især om høje temperaturer, tørke og en gnist, der antænder skovbunden. Disse betingelser var til stede, da omkring 75 hektar svarende til trekvart kvadratkilometer af Skagen Klitplantage søndag og mandag brændte ned – til stor gene for lokale og turister. Trods tirsdagens skybrud over større dele af nationen var netop Skagen-området mandag eftermiddag fortsat i »høj risiko for tørke« ifølge DMIs tørkeindeks. Men dertil kommer yderligere en faktor, der kan forvandle tørkeudsatte skovarealer til en mere sprængfarlig krudttønde: nåletræer. Nåleskov er langt mere brandudsat end løvskov – af flere årsager, forklarer Jørgen Bo Larsen. For det første indeholder grannåle særlige olier, der kan fungere som benzin på bålet, når flammerne først får fat. For det andet er klassisk løvskov, ikke mindst bøgeskov, så skyggefuld, at der oftest er væsentlig mindre tørt og brandfarligt materiale på skovbunden, som kan antændes af en gnist. »Så der, hvor der virkelig kan blive skovbrand herhjemme, er i nåletræsplantagerne. Der er der typisk meget brandbart materiale på skovbunden,« fortæller professoren. Det hænger overordentlig fint sammen med, at de seneste mange årtiers største skovbrande herhjemme har været i nåleskov. Det så vi blandt andet under en storbrand i den nordvestjyske Tranum Klitplantage i den knastørre juni i 1992, da Danmark vandt fodbold-EM. I Danmark er »kun« godt og vel en tredjedel af skovene ren nåleskov. Resten er løv- eller blandingsskov, hvilket reducerer brandfaren om sommeren. I for eksempel Sverige er situationen anderledes med enorme mængder nåleskov, der er naturligt hjemmehørende i det generelt køligere klima i vores store naboland. Det øger brandfaren, hvilket svenskerne blev chokerede vidner til under den tørre sommer i 2018, da svenske skovarealer på størrelse med hele Langeland nedbrændte. På samme måde er middelhavsområdet i langt større brandfare end Danmark på grund af højere tørkerisiko, langt højere temperaturer og store mængder knastør vegetation med mange nåletræer. Robuste skove Men hvad med fremtiden herhjemme? Ikke blot må vi ifølge klimamodeller forvente stadigt højere temperaturer og støt stigende risiko for længere tørkeperioder om sommeren. Som led i den grønne trepartsaftale fra i fjor har regeringen også forpligtet sig til at øge landets skovareal med 40 procent over de næste 20 år. Men disse ingredienser i den store brændegryde øger ikke nødvendigvis fremtidens risiko for skovbrande herhjemme, vurderer Jørgen Bo Larsen. »Nåletræer vokser ganske vist hurtigere end løvtræer og kan dermed hurtigere optage CO₂ fra luften. Det er bare ikke overvejende nåletræer, vi sigter mod i fremtidens danske skovbrug. Det er overvejende blandingsskov,« fastslår professoren. Forklaringen er, at blandingsskov med forskellige arter af nåle- og løvtræer øger skovenes robusthed, ikke mindst over for storm og brand. Dertil kommer, at løvskov og blandingsskov er ekstra fremmende for biodiversiteten og dermed for et rigere plante- og dyreliv. Som Jørgen Bo Larsen malende forklarer: »Vi skal være sikre på, at de danske skove, vi nu bygger op, kommer til at fungere som en CO₂-bank. Banken må ikke blive røvet, og det bliver den, hvis hele skoven vælter i en storm eller futter af i en skovbrand.« »Det undgår vi, hvis vi iblander væsentlige mængder løvskov,« fortsætter han. Samtidig understreger han, at det eneste naturligt hjemmehørende nåletræ i Danmark reelt er skovfyr. Alle andre nåletræsarter er importeret hertil. Endelig forklarer han, at på den lidt længere bane kan en brand som den aktuelle i hede og fyrretræer nær Skagen være fremmende for biologien. Naturbrande er ikke nødvendigvis unaturlige og kan så at sige ruske op i naturen og dens variation. Tirsdag eftermiddag blussede Skagen-branden atter op. Ifølge TV 2 var frygten hos brandfolk i området, at flammerne ville springe over et brandbælte og antænde et større skovområde nær hovedvejen mellem Frederikshavn og Skagen, der her i uge 29 er præget af ekstra høj turistaktivitet. Ifølge Beredskabsstyrelsen var der i perioden 2020 til 2024 i gennemsnit 131 brande om året i skov og plantage herhjemme https://www.berlingske.dk/indland/professor-slaar-koldt-vand-i-blodet-efter-skovbrand-ved-skagen-vi-er-ikke